Til forsidenUdskrivKontakt
Deutsch English

Vadehavsfestival Springflod er tænkt som en tilbagevendende kulturfestival, der som et kulturelt fyrtårn skal styrke, udvikle og fremhæve Vadehavsregionens særlige kulturarv, natur og identitet. Vadehavsfestival Springflods primære udtryk er den innovative samtidskunst, der i samspil med Vadehavsområdets natur og kulturhistorie skal fortolke og sætte fokus på egnens enestående værdier.

Vadehavsfestival Springsflods manifest lyder som følgende:

• Mød natur, du ikke tror findes
• Få oplevelser, du ikke glemmer
• Se sammenhænge, du ikke tror eksisterer.
• Find det enkle i det, du tror er kompliceret
• Find din indre SPRINGFLOD igen!

I dette års Vadehavsfestival er musikken i centrum, tæt opfulgt af billedkunst, installationskunst, udstillingskunst og gastronomi. Dette udtrykkes primært via seks større, regionale arrangementer – hvilke vi ynder at kalde vores 'fyrtårne':

1. Footprints along a coastline
2. Lydbølger – mennesket ved havet
3. Tilsynekomster
4. Kirkerne ved Tøndermarsken
5. Rhythmic Oysters Music

6. Andet - Farmers Marked, Vadehavsmenuer m.v.

Derudover er det tænkt, at andre kunstneriske indslag skal være med til at understøtte manifestationen, om at sætte fokus på det specielle i Vadehavsregionen. Vadehavsfestival Springflod skal således engagere lokale kulturelle kræfter, forene disse med nationale og internationale kunstnere og kulturinstitutioner og skabe et netværk mellem kulturinstitutioner/-foreninger, kunstnere, producenter, turistaktører og lokale beboere i området.

 

Bag projektet står Tønder, Esbjerg, Fanø og Varde Kommuner, som har indgået en kulturaftale med Kulturministeriet. Vadehavsfestivalen er ét af aftalens fyrtårne.