Til forsidenUdskrivKontakt
Deutsch English

Tilsynekomster

16. august, kl. 14: Fernisering i Nordby, Fanø
17. august – 21. september: Udstilling i Nordby, Fanø

”Tilsynekomster” forener på en anderledes måde samtidskunsten med en del af den unikke vadehavsnatur ved at bruge strandarealet ud for Nordby på Fanø som både inspirationskilde og udstillingssted. 

7 kunstnere har hver især skabt et nyt værk, som er installeret i store glasmontrer, ”akvarier” direkte på stranden. Værkerne indgår således i en samlet, dynamisk udstilling, der konstant vil være i forandring, i takt med at vejret og tidevandet ændrer områdets fremtoning.

På den ene side får ”Tilsynekomster”, med sin placering i havstokken,  værkerne til at fremtræde som fremmedelementer – som vraggods – der fra et ukendt oprindelsessted er skyllet i land. Mens placeringen i tidevandszonen på den anden side betyder, at værkerne bliver en direkte del af naturen, da de underlægges naturens mekanismer og bliver en del af dens puls.

De 7 kunstnere er:
Stine Berger
Jesper Dalgaard
Hartmut Stockter
Tommy Støckel
Mette Vangsgaard
Thomas Wolsing
Lars Worm

Projektet er kurateret af museumsinspektør Christiane M. Finsen, Esbjerg Kunstmuseum.